Vinterinvasion af Grønsisken i ellesumpen

En flot han af Grønsisken æder behændigt de mange små frø af Rød-El. Disse finker kan give os fine oplevelser især om vinteren! Foto: Henrik Bringsøe

Om vinteren kan vi ikke opleve så meget dyre- og planteliv som i årets varmere måneder. Men der er nu mange fugle, som vi kan studere i vinterkulden. Deriblandt en smuk lille finke ved navn Grønsisken. Den er bestemt ikke sky, og vi synes, den er værd at dvæle ved!

Vi kan se grønsiskener i Danmark året rundt, men de er nu væsentligt mere talrige og iøjnefaldende om vinteren, hvor de kan optræde i invasioner, når masser af fugle trækker hertil fra det nordlige Skandinavien. Grønsisken er en fåtallig ynglefugl i sommermånederne. I skove, lunde og parker med større grupper af især el, birk og lærk vil vi kunne se mange grønsiskener, der har travlt med at æde frø.

I denne artikel vil vi fremhæve en lokalitet lige syd for Åsen et par km vest for Køge. Det drejer sig om en rest af den for længst nedlagte jernbanestrækning mellem Køge og Ringsted. 200 m øst for resterne af den gamle bro over Køge Å har vi en ellesump på grusvejens nordside. Her har grønsiskenerne ofte vældig travlt med at æde frø fra den mange Rød-el, selv ganske tæt på grusvejen. Er vejen er snedækket, vil vi kunne se de utallige frøskaller spredt ud over sneen.

Hvis du går forsigtigt, behøver du ikke at være bange for, at fuglene stikker af, for de er helt fokuseret på at tage for sig af retterne, idet de behændigt klatrer på de yderste kviste! Så kan du lægge nakken tilbage og frydes over flokken. Men fuglene er meget aktive og vil efter nogen tid typisk flytte sig 50-100 m til et nyt "spisekammer" i ellesumpen.

På en klar vinterdag kan vi se Grønsisken og mange andre fugle i ellesumpen lang den nedlagte jernbane syd for Åsen et par km vest for Køge. Foto: Henrik Bringsøe

Fakta om Grønsisken

En lille finke på 12-13 cm med sorte, gule og grønne tegninger. Har et bredt gult vingebånd, der er omkranset af sorte dækfjer. Overgumpen er gul, og halesiderne er også gule. Halen er kort og kløftet. Hannen har udpræget gule og grønne tegninger, og den har sort isse og hage. Hunnens farver er mere afdæmpede, og issen er grågrøn.

Den er en frøæder med et spidst næb, der er sammentrykt fra siden og fungerer som en pincet, som kan trække frø ud fra træers frøstande, f.eks. el, birk og lærk.

Sangen er en flydende remse af kvidrende og trillende toner, der somme tider afbrydes af en langtrukken kvækken eller knirken. Den har to to-tonede hvislende kald, der er hhv. faldende og stigende.

Grønsisken yngler i nåleskove, hvor vi navnlig ser den forår og sommer. Den er dog ikke almindelig som ynglefugl, skønt den er vidt udbredt i Danmark. Den er indvandret til Danmark i takt med, at der er etableret flere nåletræsbeplantninger gennem de seneste 150 år.

Med stor iver klatrer en grønsisken op og ned på træernes tyndeste kviste og sikrer sig en masse små frø. Nederst til venstre ses én blandt tusinder af frøskaller, der falder til jorden. Klik for stort billede. Foto: Henrik Bringsøe